Så begynder vinteren i Sverige

admin

464 uger siden

|

18/11/2015

Dagens topnyheder

Efteråret går på hæld i Sverige, og inden længe bliver vejret hvidt og koldt.

Svenskerne har haft et meget mildt efterår, men kalenderen siger, at det næsten er december, og inden for de nærmeste fem dage falder temperaturen til under det normale.

Lokalt i den østlige del af Götaland, der blandt andet omfatter Skåne, Blekinge, Halland og Småland, og i Svealand nord for Götaland bliver det koldere end normalt.

I det vestlige Götaland kan der komme sne allerede torsdag og fredag.

I området ved hovedstaden Stockholm falder der også sne i næste uge, måske allerede fa mandag.

Meteorologerne siger, at det er lavtryk vestfra, der giver svenskerne sne.

Det koldere vejr kan betyde, at den såkaldte meteorologiske vinter kan indtræffe flere steder.

Den kendetegnes ved, at temperaturen er på nul grader eller lavere i fem døgn i træk.

/ritzau/TT