Så et grædende barn i Game of Thrones og kom i tanker om babyen ude i bilen

Skrevet af Mikkel Lysgaard

06/08/2014

Mest læste i dag

Da Seth Jackson kom hjem om eftermiddagen den 24. juli med sit fem-årige plejebarn, satte han sig i sofaen med sin mand og begyndte at se et par afsnit af tv-serien Game of Thrones.

De spiste pizza og røg lidt marihuana. Da et grædende barn pludselig tronede frem på skærmen, blev plejefaren revet tilbage til virkeligheden.

Læs også: Et simpelt trick kan forhindre børn i at død i varme biler

Seth Jackson kom i tanker om, at parrets 10 måneder gamle pleje-datter stadig sad ude i bilen. Det skriver Washington Post.

- Jeg glemte hende i bilen. Hun er død. Hun er død, sagde han ifølge det lokale politi på opkaldet til alarmcentralen.

29-årige Seth Jackson er nu anklaget for at have taget livet af den lille baby. Tiltalen lyder på mord.

Læs også: To-årig døde i bil, mens far sendte sex-sms'er

Da Jackson opdagede, hvad der var sket, løb hans partner ud til bilen og fik pigen ud. På det tidspunkt havde hun siddet i bilen i to timer på en 32 grader varm dag.

Parret havde ellers håbet, de kunne adoptere pigen. De passede i alt seks børn, hvoraf de havde adopteret to og var pleje-forældre for resten. 

Den offentlige anklager fortæller, at Seth Jackson havde røget marihuana om morgenen og var kørt ud for at købe mere. På vejen hjem havde han taget den ti måneder gamle pige med fra dagpleje.