Sådan er bryllupsnatten i virkeligheden

Skrevet af Ninna Andreasen

15/01/2015

Dagens topnyheder

Helt ærligt, gifte mennesker. Hvordan var jeres bryllupsnat?

Sådan lyder spørgsmålet fra en bruger på Reddit

Forestillingen om bryllupsnatten er romantik og verdens bedste sex. Og selvom de fleste af brugerne på Reddit er glade for deres bryllupsnat - uanset det praktiske udfald - så er der nogle både sjove, spøjse og lettere ulækre historier i blandt.

Her er et udpluk af brugernes svar.

Upraktisk hårpynt og umulige kjoler
“Hun sad på gulvet foran mig. Vi så fjernsyn, mens jeg tog 6000 hårnåle ud af hendes hår. Det var et forfærdeligt spil Mikado, fordi de alle sad sammen. Efter det faldt vi i søvn,” skriver en bruger, der får mange lignende tilkendegivelser.

“Min kone græd vitterligt, da jeg var for længe om at knappe 800 kapper op bag på hendes kjole, fordi den nu gjorde så ondt på hendes skuldre at bære. Så græd hun, da jeg pillede 8000 hårnåle ude af hendes hår. Et par hårtotter og 30 minutter senere prøvede vi at have sex. Vi var for trætte og besluttede os for at sove. Jeg ville gøre det hele igen. Jeg elsker den kvinde,” kommenterer en anden bruger.

Læs også: Kvinder afslører de mest vanvittige ting, deres svigermødre har sagt

“Jeg var nødt til at tage min kones kontaktlinser ud, fordi hun var blevet overtalt til at få en sindssyg manicure med lange negle af sine venner,” skriver en anden.

Uforstående familier
“Det var forfærdeligt! Vi lejede et hotelværelse, fordi det sneede og ville sne hele natten. Mine forældre insisterede på at blive på hotelværelset i stedet for min mand og mig. Mine forældre bad mig babysitte min 11-årige bror, så de kunne være lidt alene på min bryllupsnat. Min mand var nødt til at arbejde fra midnat, fordi han lige var begyndt i et nyt job og ikke kunne får fri,” skriver en af de mest uheldige brude.

Fulde brudepar
Især historier om mislykket sex på grund af fuldskab er der masser af.

“Vi kom tilbage til hotellet. Jeg bar hende over dørtærsklen, og vi begyndte at fuldbyrde vores ægteskab. Få øjeblikke senere, blev der banket på døren. Det var min mor, som gerne ville have, vi kom ned og hilste på familien…”

“Det var fantastisk. Vi drak begge alt for meget og tog tilbage til hotelværelset. Vi havde sex, kastede op i badet og spiste noget bryllupskage, før vi faldt i søvn.”

Læs også: Forfærdelige bryllupskjoler skuffer rasende brude, der deler billeder af kaoskjolerne

“Jeg blev fuld til festen og kom på et eller andet tidspunkt og på en eller anden måde i seng. Min kone hoppede op på mig i forventningen om ægteskabelig sex. Kvalmen ramte mig omgående, og jeg skreg ‘Fjern dig fra mig’. Jeg skubbede hende ned ad sengen og løb mod badeværelset, mens jeg brækkede mig hele vejen.”

“Min kone blev for fuld og besvimede, mens hun gav mig et blowjob. Jeg sad i spaen og drak.”

Tog på arbejde og blev skilt
Og så er der dem, som tog lidt lettere på romantikken.

“Vi stak af uden at fortælle nogen det og blev gift i kælderen under rådhuset. Vi tog hjem. Min kone tog på nattearbejde, mens jeg lå på sofaen og så tv,” forklarer en bruger, som har været gift i 21 år.

En anden bruger er både mere nøgtern og kortfattet. “Sexen var meget bedre den aften, vi blev skilt, end den aften, vi blev gift.”