Sådan forlænger du let mobilens batteritid: 5 smarte tricks

Skrevet af Alexander Klemp

29/12/2014

Mest læste i dag

Sådan fortæller Gizmodo.

Du har den altid på dig, og den kan stort set alt. Den lille smartphone i lommen, som forbinder os til hele verden og alle vi kender.

Men der er ikke så meget sjovt i gaden, hvis den løber tør for elektrisk brændstof i tide og utide. Heldigvis er det nemt at forlænge levetiden, hvis du følger et par nemme og simple råd, som vi har kogt ned til dig her.

Først skal det siges, at du ikke forlænge levetiden, hvis du konstant spiller Hay Day, Candy Crush, har GPS aktiveret og alle disse batteriforbrugende aktiviteter.

Strøm i toppen

Du har måske hørt det gamle råd med, at dit batteri har bedst af at blive helt afladt før du lader det op igen? Glem det. Dette gælder de "gamle" genopladelige batterier som fx AA og AAA batterier. Det batteri, som ligger i din telefon, er et lithium-ion-batteri. En batteritype, som helst skal lades op, når det er muligt. Hvis du kan holde den over 50%, så er det faktisk bedst. At lade den aflade helt kan på sigt beskadige batteriet, men det anbefales, at du gør det cirka en gang om måneden.

Nu tænker du sikkert, at du ikke vil have din telefon i opladeren hele tiden, og det er også ganske fint. Faktisk er det mest optimalt, hvis du kan holde din telefon mellem 50% og 80% opladet. Her har dit batteri det nemlig mest komfortabelt.

Undgå hedeslag

Dit lithium-ion-batteri har en større fjende en afladning: varme. Varme får batteriet til at miste sin ydeevne enormt hurtigt. Bare tænk på, at ved en konstant temperatur omkring 25 grader, vil dit batteri miste 20% af sin kapacitet om året. Så undgå at lade telefonen ligge for længe i en varm bil eller i solen.

LÆS OGSÅ: 10 seje ting, som din iPhone kan

Undgå for meget lir i skærmen

Din skærm er den absolut største røver af batteriet. Så drop at have et smuk billede med bølger. Vælg i stedet et sort (og kedeligt) billede, som skærmen ikke skal bruge resurser på at gengive. Ligeledes kan du sætte lysstyrken og time-out tiden ned, så din skærm lyser mindre og slukker hurtigere.

Apps alle vegne

Overraskende nok, så skal du ikke tvinge telefonen til at lukke alle dine kørende apps ned. Slet ikke dem, som du ofte bruger. Disse er nemlig ofte indstillet til at sætte sig i dvale, og telefonen skal bruge mere energi på at starte dem gang på gang.

Wifi og 4G

Wifi bruger faktisk mindre strøm end det hurtige 4G, men du skal huske at slå wifi fra, så snart du ikke skal bruge det. Fx når du skal køre bil. Telefonen bruger nemlig rigtig meget energi på at lede efter et wifi-signal, når den ikke er forbundet.