Lige nu læser andre
Følgende danskere var i aktion lørdag ved OL i Rio.
—- —- —- —-
* Skydning
10 meter luftriffel, kvalifikation: Stine Nielsen
Læs også
Den danske skytte fandt aldrig rytme og sluttede som nummer 38 ud af 51. Hun var dermed langt fra finalen, som krævede en placering blandt de otte bedste.
* Cykling
Linjeløb: Jakob Fuglsang, Christopher Juul-Jensen og Chris Anker Sørensen
Danmark fik sin første medalje, da Jakob Fuglsang kørte sig til en flot sølvmedalje. Christopher Juul-Jensen blev nummer 32, mens Chris Anker Sørensen blev nummer 60.
* Roning
Singlesculler, indledende heat: Fie Udby Erichsen
Blev nummer to i sit indledende heat og er dermed klar til kvartfinalen. Kravet var en plads blandt de tre første.
* Roning
Dobbeltsculler, indledende heat: Nina Hollensen og Lisbet Falch Jakobsen
De to danskere sluttede som nummer fem ud af fem både og skal i opsamlingsheat søndag for at jagte en semifinaleplads.
* Roning
Letvægtsfirer, indledende heat: Jacob Barsøe, Jacob Søgaard, Kasper Winther Jørgensen og Morten Jørgensen
Guldfireren vandt sit indledende heat og er semifinaleklar i overbevisende stil.
* Svømning
100 meter butterfly, indledende heat og semifinale: Jeanette Ottesen
Med en fjerdeplads i indledende heat sneg Ottesen sig i semifinalen, hvor hun med syvende bedste tid af de 16 svømmere tog det næstyderste mandat til finalen.
* Svømning
400 meter fri, indledende heat: Anton Ipsen og Mads Glæsner
Ingen af de to danskere sluttede blandt de otte bedste, som skal svømme finale. Anton Ipsen slog dog sin personlige rekord.
* Svømning
4 x 100 meter fri, indledende heat, Pernille Blume, Mie Ø. Nielsen, Julie Kepp og Sarah Bro.
Kravet for at svømme sig i finalen var en placering blandt de otte bedste, og det lykkedes ikke. Den danske holdkap blev nummer 12.
/ritzau/