Sådan ødelægger du dit liv - uden at du selv er klar over det

Skrevet af Ronja Ryde

03/12/2014

Mest læste i dag

“Vi skal lære at forstå, at livet ikke er en lige linje. Livet er ikke en fastlagt tidslinje eller en milepæl.”

Sådan indleder bloggeren Bianca Sparacino sit seneste indlæg hos Thought Catalog.

Hun vil gerne fortælle, at det er i orden at give dig selv tid. Tid til at sætte sig ned og tænke over, hvad der virkelig inspirerer dig. I stedet til at gøre livet til en tjekliste, som død og pine skal følges, punkt for punkt.

For, skriver hun, det er sådan, man ødelægger sit eget liv.

LÆS OGSÅ: 9 klamme ting alle kvinder gør (men lader som om vi ikke gør)

Bianca Sparacino har fem rammende eksempler på, hvordan man gør netop det: Ødelægger sit liv, helt uden selv at være klar over det - i hvert fald før det er for sent.

Du ødelægger dit liv ved at vælge den forkerte person, skriver bloggeren.
Det er en stor fejl, når vi fokuserer på at blive 'nogens' i stedet for 'nogen', mener hun nemlig.

- Tro mig, når jeg siger, at kærlighed avlet af belejlighed, kærlighed, der er blomstret ud af et behov for at dele sengen med nogen, kærlighed, der tjener vores behov for opmærksomhed snarere end vores behov for passion, ikke er en kærlighed, som inspirerer dig tidligt om morgenen, når du vågner og omfavner den, skriver Bianca Sparacino.

Derfor skal du tillade dig selv at være alene. Spise alene, sove alene, og tage alene på dates. Og vent på en kærlighed, som er groet ud af din passion.

Du ødelægger dit liv, hvis du lader din fortid styre det, skriver Bianca Sparacino som sit næste punkt.
Livet er fyldt med knuste hjerter, forvirring, og dage, hvor du ikke føler dig særligt speciel.

LÆS OGSÅ: 10 ting, du skal holde op med at gøre mod dig selv

- Der vil være øjeblikke, som sætter sig fast. Men du må ikke lade dem definere dig - det var bare øjeblikke. Det var bare ord. Hvis du tillader ethvert lille negativt moment i dit liv at definere din måde at se dig selv, kommer du til at se hele verden i et negativt lys, skriver bloggeren.

Hvis du ikke lader dig selv komme videre, ender du bare med at se hele dit liv gennem den samme linse, forklarer hun.

Og du ødelægger dit liv, hvis du bliver ved med at sammenligne dig selv med andre.
Men antallet af følgere på Instagram og saldoen på din konto er ikke afgørende for, om du bliver lykkelig, skriver Bianca Sparacino:

- Vi bliver så optagede af, hvad vores venner ‘liker’ og hvem vores kæreste følger, men i sidste ende ødelægger det ikke bare vores liv, det ødelægger også os selv. Det skaber et behov for at føle sig vigtig, og ofte hakker vi ned på andre for at opnå det.

Du ødelægger dit liv ved at prøve at nedgradere dine følelser.

- Vi er alle bange for at sige for meget og føle for meget, når vi vil fortælle andre, hvor meget de betyder for os, skriver bloggeren.

LÆS OGSÅ: 14 pinlige ting kvinder gør - men som de aldrig vil indrømme

Men at holde af en anden svarer ikke til at være skør. Og selvfølgelig, slår hun fast, er du sårbar, når du fortæller andre, hvor specielle de er. Men det skal du slet ikke skamme dig over, for der er noget helt ærligt og utroligt smukt over den intime stund, hvor du gør dig selv sårbar og deler ud af dine stærke følelser.

Og sidst, men ikke mindst, så ødelægger du dit liv ved blot at tolerere det.
Livet skal ikke være tolerabelt - du skal synes, det er spændende at være i live, skriver Bianca Sparacino.

- Hvis du nøjes med mindre end det, du egentlig drømmer om, så ødelægger du de muligheder, du har i dig, og på den måde snyder du både dig selv og en hel verden af muligheder.

Så, afslutter den kloge blogger, lad ikke dig selv ødelægge dit liv på den måde.

- Vi er nødt til at stræbe efter at gøre noget ekstraordinært, og stræbe efter at finde ekstraordinær kærlighed.

Først da kan vi få et ekstraordinært lykkeligt liv.