Sådan undgår du den værste luftforurening

Skrevet af admin

13/02/2014

Dagens topnyheder

1. Bor du tæt på en trafikeret vej, så undgå at åbne dine vinduer mod gaden i myldretiden og luft ud mod gården eller haven.

2. Ifølge Danmarks Lungeforening bliver man udsat for markant mindre luftforurening, hvis man bor mindst 50 meter væk fra en trafikeret vej.

3. Tag cyklen frem for bilen. I en bil er du tættere på andre bilers udstødningsgasser, der trænger ind i kabinen gennem ventilationsanlægget. I København kan man bruge de grønne cykelruter

4. Undgå at løbe eller dyrke andre krævende udendørs aktiviteter på steder med høj luftforurening såsom trafikerede veje i myldretiden.

5. Institut for Miljøvidenskab under Aarhus Universitet laver dagligt en luftudsigt, der viser luftforureningen i dit område på http://www2.dmu.dk/atmosphericenvironment/byer/forside.htm.

6. I områder med mange brændeovne, skal man være opmærksom på, at forureningen typisk er højest om aftenen.

7. Luftforurening findes også indendørs. Forskerne er dog i tvivl om, hvor meget effekt, det har på hjertet. Men det er altid en god idé at lufte ud efter, at du har haft stearinlys tændt.

Kilde: Hjerteforeningen

/ritzau/