Sangeren Christopher deler rørende nyhed på Instagram

Skrevet af Julie Møller

22/09/2020
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Den 28-årige sanger har på Instagram delt en nyhed, som får kommentarfeltet til at eksplodere.

Dagens topnyheder

Hvornår starter livet rigtigt?

Mange forældre vil nok mene, at det sker den dag, hvor du pludselig får ansvaret får et nyt, lille liv. Det får sangeren Christopher nu lov til at opleve. Sammen med sin hustru, model og tv-vært Cecille Haugaard, venter de deres første barn.

Den glædelige nyhed har de begge delt i en video, som du kan se herunder. I den sjove og rørende video synger de en duet, hvor sangvalget er faldet på Justin Biebers megahit ‘Baby’. I omkvædet har de dog skiftet lidt ud i teksten, og sammen synger de ‘we're having a baby’.

På det opfølgende billede, som Cecille Haugaard, der blandt andet har optrådt som vært i programmet 'Danmark har talent', har delt på sin Instagram, er det også tydeligt, at der er en baby på vej.

“Vil bare sige tak for alle jeres søde beskeder og lykønskninger. Vi bliver sgu helt overvældet af al den kærlighed. Af hjertet tak! Udover en ordentlig portion træthed, en kortere lunte og en voksende appetit, så er alt som det plejer og det føles så godt endelig, at kunne lade maven hænge ud og resten strutte,” skriver hun i opslaget. På billedet står det også klart, at det er blevet lidt sværere at lukke bukserne.

Det er til marts, at parret udvider familien. De to mødte hinanden tilbage i 2014, og de blev gift i sommeren 2019, hvor brylluppet blev holdt på Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje, hvor omkring 100 var inviteret med til vielsen, og cirka 60 var med til fest om aftenen. 

Nu står de to overfor et nyt kapitel, og der er ingen tvivl om, at de begge glæder sig, og det gør de mange følgere på Instagram også. Kommentarfelterne strømmer over med lykønskninger til de to, som kan se frem til at blive forældre til en lille pige i starten af 2021.