Sara Slott Petersen vinder i Lausanne

Skrevet af admin

09/07/2015

Dagens topnyheder

Sara Slott Petersen viste igen højt niveau, da hun torsdag aften var hurtigste kvinde i 400 meter hæk ved Diamond League-stævnet i Lausanne.

Danskeren vandt i tiden 55,01 sekunder - godt ét sekund langsommere end drømmeresultatet forleden ved Diamond League-stævnet i Paris.

Forleden rakte tiden til en nordisk rekord og bragte Aarhus 1900-løberen op som verdens tredjebedste på distancen.

Diamond League-stævnet i Lausanne hører til blandt de bedre stævner, men da 400 meter hæk ikke var et officielt Diamond League-løb torsdag aften, så kan Sara Slott Petersen ikke bryste sig af at have vundet et Diamond League-stævne.

/ritzau/