Saseline stråler: Er blevet mor igen

Skrevet af admin

24/02/2015

Dagens topnyheder

Hun har tålmodigt ventet og endda forsøgt at danse babyen ud, men nu er der endelig sat skub i sagerne: Den 32-årige danske sangerinde Saseline Sørensen er langt om længe blevet mor for anden gang til en lille dreng.

Drengen blev født 02:24 den 22. februar, afslører den nybagte mor på sin livsstilshjemmeside wuhuw.dk.

- Kl. 02.24 d. 22/2-2015 kom han til verden. En helt perfekt (meget stor) lille vidunderlig dreng. Med en kampvægt på 4070 gram fordelt på 54 cm er han en stærk og fuldendt, rund og lækker baby, skriver den stolte mor og fortsætter:

- Vi er så lykkelige. Alt er godt. Sean er den sødeste storebror, man kan forestille sig og vil så gerne hjælpe og være med. Min kæreste er fyldt op med kærlighed, og det samme er jeg, lyder det bl.a. lykkeligt fra Saseline Sørensen.

 Også gennem sin Instagram-profil fremviser hun stolt et billede af sig selv og sønnike.

- Så kom han endelig ud, skriver sangerinden blandt andet og hashtagger billedet: "Kærlighed ved første blik."

Saseline Sørensen er i forvejen mor til drengen Sean, som hun har med den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein. Den nyfødte søn har hun med kæresten Michael Dreyer, der er blevet far for første gang.

Læs indlægget her: http://wuhuw.dk/sig-hej-til-lillebror/

Se Saselines Instagram-opslag her: https://instagram.com/p/zeWEZixnkh/?modal=true

Newspaq