Lige nu læser andre
En 93-årig mand måtte i aftes køres til behandling for røgforgiftning efter en brand i et udhus på adressen Hjarup Byvej 33 i Hjarup ved Vamdrup.
Brandvæsenet fra station Vamdrup blev tilkaldt klokken 21.48. Ved ankomsten brændte det i et udhus, som til dels var bygget sammen med privatboligen, og hvori der var placeret et gasfyr, skriver Vamdrup Netavis.
Se billederne: Brand i hus – ældre mand behandlet
Ilden kom hurtigt under kontrol og blev slukket uden der skete de store skader.
Læs også
Derimod fik beboeren – en 93-årig mand – så meget røg, at brandfolkene straks valgte et give ham ilt ind til en tilkaldt ambulance nåede frem, som bragte ham til observation for røgforgiftning på Kolding Sygehus.
– Manden havde åbnet lågen ind til gasfyret og det gav en stikflamme ud. Flammerne antændte en pose flis, som han havde i hånden. Han blev forskrækket og smed posen fra sig, der endte på en pose med haveaffald, der også blev antændt, fortæller Kaj Hundrup fra lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.
Se billederne nedenunder…
Skrevet af: Elo Christoffersen, dagens.dk & Svend Erik Brodersen, Vamdrup Netavis.