Se billederne: Kvinde bor sammen med 50 stinkdyr

Skrevet af Ann Katrine Warren

08/10/2013

Dagens topnyheder

Kendt som et af de værst lugtende dyr er stinkdyret ikke lige frem det mest oplagte kæledyr. Men det har ikke fået en 55-årig amerikansk kvinde til at holde sig tilbage - hun bor sammen med 50 stinkdyr.

Deborah Cipriani driver USAs eneste internat for tamme stinkdyr "Skunk Haven" og lader de sort-hvide dyr løbe frit omkring i hele hendes hus i North Ridgeville i Ohio. Selv hendes seng får de lov til at boltre sig i.

LÆS OGSÅ: 163 gram: Yorkshire terrier-hvalp kan være verdens mindste

- De har alle sammen forskellige personligheder. Nogle er søde, andre er knap så søde. Nogle vil gerne sove i sengen, mens andre slet ikke har lyst til det, fortæller Deborah Cipriani ifølge Daily Mail.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Hun fik sit første kæle-stinkdyr i 2000, og dyret var sådan en trøst for hende, mens hun sørgede over sin mors død, at hun besluttede sig for at tage flere til sig.

Derfor står hun op klokken 4.30 hver morgen og bruger tre timer på at fodre dyrene og gøre rent efter dem. Når hun kommer hjem fra sit job som kundeservicemedarbejder, starter hun forfra.

LÆS OGSÅ: Skøn video: Labrador VIL være ven med sky dreng med Downs syndrom

Skunk Haven og Deborah er nu kendt i store dele af USA, og hvert år holdes en stinkdyr-fest, hvor man blandt andet afholder skønhedskonkurrencer og kårer det "bedst klædte" stinkdyr.

- Stinkdyr er ikke de små stinkende dyr, som folk tror de er. De er fantastiske, smukke dyr. Jeg føler mig udvalgt til at hjælpe dem, og det vil jeg blive ved med at gøre, så længe jeg lever, fastslår internat-ejeren.

Se billeder og video af Deborah Cipriani og hendes stinkdyr herunder: