Se billederne: Udmagret hund reddet i sikkerhed efter en måned uden mad

Skrevet af Lotte Sørensen

23/10/2013

Dagens topnyheder

Hunden, der er en krydsning mellem racerne lurcher og saluki, var helt udmagret, da et redningshold i søndags nåede frem til den på toppen af bakken Buckden Pike i det nordlige England. Den havde brækket et ben, og den havde ikke kunnet flytte sig længe - op mod en måned, vurderer redningsfolkene. Det kunne man se på græsset, der var dødt, hvor hunden havde ligget. Det skriver mirror.co.uk.

Det var en kvinde, der opdagede hunden under en vandretur, der alarmerede redningsfolkene.

Læs også: Se videoen: Mirakel-killing overlever 1600 kilometer i bilmotor

- Han var glad for at se os. Han havde ingenting på kroppen. Der var bare ben. Han var tydeligvis en tynd hund i forvejen, men det så ud til, at han ikke havde fået noget at spise, siger Andy Jackson, der er leder af redningsholdet.

Hunden havde dog haft held nok til at blive skadet nær en stenmur, der beskyttede den mod det værste vejr.

Hunden bliver nu kaldt Wufra efter redningsholdet, der forkortet hedder Uwfra.

Læs også: Livstruende overvægtig gravhund har tabt 23 kilo

- Han var meget glad for at blive hente, holdt varm og så ud til at nyde turen ned på båren. Han prøvede ikke at hoppe af. Han virkede bare glad, siger Andy Jackson.

Hunden er nu givet videre til den lokale hundetræner Helen Coates, der passer ham og sørger for, at den får noget at spise.

Man har endnu ikke fundet frem til hundens ejere, og hvis de ikke dukker op, overvejer Helen Coates at tage den til sig.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se flere billeder fra redningsaktionen her.