Se billederne: Uheld spærrede motorvejen ved Esbjerg

Skrevet af Ann Katrine Warren

02/11/2012

Dagens topnyheder

Motorvejen ved Esbjerg har her til morgen været præget af lange køer. Omkring klokken 7.30 skete der et uheld i østgående retning nær Bramming, og det fik trafikken til at gå fuldstændig i stå.

- Uheldet har givet en del trafikale problemer, og vi har haft skiltevogne ude, men nu er der ved at blive åbnet igen, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen til dagens.dk.

Det er endnu usikkert, om nogen er kommet til skade ved uheldet, lige som årsagen ikke er fastslået. Men der var voldsomme haglbyger i området, da uheldet skete.