Se, hvad der sker, hvis dine børn er alt for inaktive

Skrevet af Marie Milling

16/03/2015

Dagens topnyheder

Det er vigtigt, at dine børn er aktive, for ellers er der en høj risiko for, at de bliver lidt for gode venner med sofaen som voksne.

Det viser en ny stor undersøgelse med over 6000 deltagere, skriver BBC.

Læs også: Folk kaldte hende fed og ulækker; se hvordan hun lukkede munden på sine mobbere 

Forskningen blev startet op i 1979, hvor deltagerne var 10 år gamle, og så blev der fulgt op, da de var fyldt 42 år.

Undersøgelsen viser, at hvis børn ser en masse TV i en alder af 10 år, så er der 42 procent større risiko for, at de vil sidde foran fjernsynet mere end tre timer om dagen, når de blev 42 år.

Altså er det meget vigtigt, at dine børn bevæger sig.

Det gælder også for tablets
En medforfatter til undersøgelsen fortæller, at da man startede undersøgelsen i 1970, så var det selvfølgelig mest TV, det handlede om.

Men man kan godt regne med, at det samme vil gøre sig gældende, hvis børn er glade for tablets, smartphones eller computere.

Det er mængden af aktivitet, som er afgørende, og derfor anbefaler forskerne bag undersøgelsen, at man tager sine børn med ud at gå tur i stedet for at sigte efter sofaen.

Man kan også spille nogle aktivitetsspil på computeren eller spilkonsollen. Det afgørende er, om børnene bevæger sig, siger forskerne.