Se video og billeder: Nøgne deltagere i nyt overlevelsesprogram

Skrevet af Elo Christoffersen

17/09/2013

Dagens topnyheder

Serien har oplevet stor mediebevågenhed i USA, og i morgen rammer den de danske TV-skærme, skriver SBS i en pressemeddelelse.

Programmet består af 6 afsnit, der hver tager udgangspunkt i følgende set-up: Én mand og én kvinde, der ikke på forhånd kender hinanden, strander under de mest ekstreme vejrforhold på et ukendt sted i verden. Uden vådt og tørt – og først og fremmest uden tøj – skal de nu overleve sammen i 21 dage.

Læs også: Tv-vært skal leve af chokolade i 10 dage

Det eneste, de potentielt set har at vinde i udfordrigen, er stoltheden over at have gennemført. Hvert par bliver testet til det yderste i deres overlevelsesfærdigheder, men kan de stole på egne evner og instinker? Og vigtigere endnu: Kan de stole på deres nøgne medkompagnon?

Med Naked and Afraid sætter Discovery Channel, der i forvejen er kendt for overlevelsesserier med blandt andet Bear Grylls og Ed Stafford, nye højder for genren, og selvom alle deltagerne har mere eller mindre erfaring med overlevelse i naturen, bliver de i denne serie sat på en ekstraordinær hård prøve.

Serien har premiere i morgen klokken 21 på Discovery Channel.

Se billeder og video nedenunder...