Antallet af besøgende i forlystelsesparken Seaworld er faldet støt i kølvandet på dokumentarfilmen ‘Blackfish’ om turistattraktionens spækhuggere.
Den negative omtale har ifølge SVT fået Seaworld til at love en ombygning for millioner af dollars af deres anlæg i San Diego - så spækhuggerne kommer til at få mere plads.
Læs mere: Gæsterne flygter fra SeaWorld efter dyrplageri og dødsfald
Nu er projektet blevet godkendt af myndighederne, men på én betingelse: Seaworld må ikke længere opdrætte spækhuggere i fangenskab i anlægget.
Seaworld udtrykker skuffelse over afgørelsen, mens dyrevelfærdsorganisationer håber, at det er første skridt mod enden på parkens brug af de store dyr.
Beslutningen er udelukkende gældende for SeaWorld i San Diego, Californien, det gælder ikke selskabets parker i Florida eller Texas.
Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: