Se&Hør vil bringe billeder af gravide Kate i bikini

Ann Katrine Warren

12 år siden

|

14/02/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne skal ikke snydes for billederne af den gravide hertuginde Kate, som viser babybulen frem i bikini. Ikke hvis det står til ugebladet Se&Hør, som i øjeblikket arbejder på at få fat i billederne.

- Det er nogle billeder, som jeg meget meget meget gerne vil bringe og af snirklede omveje er det også lykkedes mig at komme i kontakt med nogen, som har billederne. Vi er lige nu i konstruktiv dialog omkring et køb af billederne. Vi satser på at lande en aftale indenfor de næste 24 timer," siger Kim Henningsen til tv2.dk.

Det britiske kongehus er oprørt over, at der endnu en gang er dukket billeder op af William og Kate på ferie. Denne gang viser de angiveligt parret gå med armene om hinanden på en caribisk strand - og der skulle altså være frit udsyn til hertugindens voksende mave.

Se&Hør bragte sidste år som det eneste danske medie paparazzi-billederne af William og den topløse Kate på ferie i Frankrig.    

De aktuelle billeder har allerede været bragt i både et italiensk og et australsk magasin, og skulle også være solgt til magasiner i flere andre lande. 

Ads by MGDK