Seks patienters liv reddet i stor organ-stafet: Deres nære gav raske nyrer som tak

Skrevet af Lotte Sørensen

23/05/2014

Dagens topnyheder

12 personer blev i går bedøvet på fire forskellige hospitaler, hvor 80 læger og sygeplejersker stod klar til at redde seks nyrepatienter fra et liv i dialyse. Det skriver heraldsun.com.au.

Maraton-operationen var sin første af sin slags i den australske storby Melbourne, og den var resultatet af lidt af en kædereaktion.

De seks patienter var alle på en hjerteskærende lang venteliste til at få en ny nyre, men de havde alle et nært familiemedlem, der gerne ville give dem deres nyre - men desværre var de ikke et match.

Så da Jack helt frivilligt ville donere sin nyre, gik den til kvinden Jill. Hendes mand John donerede så sin nyre til Mary. Marys bror Bill giver så sin nyre til Megan. Til gengæld giver Megans datter Jane sin nyre til Ben, hvis hustru Judy donerer sin nyre til Garth. Garths hustru Alices nyre gik til en person på ventelisten.

Læs også: Tragisk: Mand begår selvmord for at redde dødssyg bror

Kl. 8.24 fik alle lægehold en sms, der bekræftede, at alle donorer nu var bedøvet. Derpå gav lægerne gav lægerne sig til at løsne nyrerne fra donorernes kroppe.

Kort efter krydsede en stribe kurerer Melbourne i myldretid for at bringe nyrerne til den rette modtager. Det blev besværet af, at en hovedtrafikåre var spærret efter en bombetrussel - heldigvis nåede alle nyrer frem i tide.

Fordi der var så mange nyrer i spil, måtte man ikke bare dobbelttjekke, men trippeltjekke nyrerne, da det ville være fatalt at give en nyre til den forkerte patient.

Alle operationer var færdige kl. 19.

Læs også: 60 dage tilbage at leve i: Kvindes utrolige indsats redder kræftsyg kærestes liv i sidste øjeblik

Maraton-operationerne har taget månedsvis at planlægge, og det hele kunne være gået i vasken, hvis bare én donor eller nyrepatient havde været syg.

Alle vil være indlag ti nogle dage, før man kan være sikker på, at operationen har været en succes.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se billedet, der viser det store organ-puslespil, herunder.