Forside Nyheder Seks personer er dræbt under tyrkisk lokalvalg

Seks personer er dræbt under tyrkisk lokalvalg

Seks personer er dræbt under tyrkisk lokalvalg

Lige nu læser andre

Otte personer har søndag mistet livet i sammenstød mellem grupper, der støtter rivaliserende kandidater ved lokalvalget i Tyrkiet.

Mindst seks personer er dræbt af skud, efter at medlemmer af to familier stødte sammen i landsbyen Yuvacik i den østlige provins Sanliurfa, der grænser op til Syrien, oplyser nyhedsbureauet Dogan ifølge AFP.

Sådanne sammenstød har også fundet sted ved tidligere lokalvalg.

I Hatay-provinsen, der ligeledes har grænse til Syrien, døde to personer i en skudveksling mellem familiemedlemmer til to politikere i landsbyen Golbasi, skriver Reuters.

Læs også

Ifølge Dogan er i alt 13 personer såret i de to byer.

Spændingerne er steget i Tyrkiet i månederne frem mod lokalvalget, hvor premierminister Recep Tayyip Erdogan og hans regering er under voldsomt pres.

Valget er den første folkeafstemning, efter at betjente i juni dræbte otte regeringskritiske demonstranter, og – måske endnu vigtigere – efter at en voldsomt kompromitterende korruptionssag har rystet regeringen og kostet flere ministre jobbet.

Både i megabyen Istanbul, hvor Erdogan tidligere var borgmester, og hovedstaden Ankara ventes valget at blive tæt.

Begge byer har længe været sikre bastioner for Erdogans parti, Det islamistisk funderede Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP)

Denne gang har det primære oppositionsparti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), dog betydeligt stærkere kandidater end ved tidligere valg.

Søndagens lokalvalg er blot første skridt i en tætpakket valgkalender. I august afholdes præsidentvalg, og allerede til næste år stemmer tyrkerne til parlamentet.

Flere iagttagere påpeger, at Erdogans ambition om at erstatte Abdullah Gül som præsident vil være i fare i tilfælde af et skidt lokalvalg.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK