Selvudnævnt Isil-kalif: Alle muslimer skal adlyde mig

Skrevet af admin

05/07/2014
I den første video, der er blevet offentliggjort, siden Abu Bakr al-Baghdadi 29. juni udråbte sig selv som kalif, beordrer den militante leder nu alle verdens muslimer til at adlyde ham.- Hvis I oplever, at jeg tager fejl, så rådgiv mig og hjælp mig tilbage på rette spor, og adlyd mig, så længe jeg adlyder Gud i jer, siger al-Baghdadi, der er iført en sort turban på videoen.Han tilføjer, at det er en "tung opgave" at være den første kalif i den islamiske stat.Videoen er angiveligt al-Baghdadis første offentlige optræden, og der findes i forvejen kun to fotografier af den militante leder, så derfor er det endnu ikke blevet bekræftet, at det med sikkerhed er al-Baghdadi, der optræder på videoen.Den irakiske regering, som forsøger at nedkæmpe al-Baghdadi og hans mænd, siger, at videoen er falsk. En talsmand fra indenrigsministeriet oplyser, at irakiske soldater sårede al-Baghdadi i et luftangreb "for nylig", og at Isil-lederen befinder sig i Syrien, hvor han bliver behandlet.Den irakiske regering har den seneste tid dog meddelt, at man har fanget flere eftersøgte militante for derefter at trække meddelelsen tilbage.Videoen, som foregiver at vise Isil-lederen, er optaget i en moske i den nordlige irakiske by Mosul, som kontrolleres af al-Baghdadis militante gruppe, Islamisk Stat i Irak og Levantens (Isil).29. juni udråbte al-Baghdadi et islamisk kalifat, der skal omfatte hele den muslimske verden, og som skal leve efter sharialov, men Isil vil begynde med at etablere en stat i et område, der dækker dele af Irak og Syrien, hvor Isil-folk i månedsvis har deltaget i kampe mod præsident Bashar al-Assad.- Gud gav jeres muslimske brødre en sejr efter flere års jihad og tålmodighed... Så de udråbte kalifatet og gav ansvaret til kaliffen, siger al-Baghdadi.- Dette er en muslimsk pligt, som har været tabt i århundreder, tilføjer han fra en talerstol i en moske i byen Mosul.Kampene bølger efter adskillige blodige uger stadig frem og tilbage mellem Isils militante og det irakiske militær, der forsøger at vinde kontrollen tilbage i flere af de byer, Isil har overtaget./itzau/AFP

Dagens topnyheder

I den første video, der er blevet offentliggjort, siden Abu Bakr al-Baghdadi 29. juni udråbte sig selv som kalif, beordrer den militante leder nu alle verdens muslimer til at adlyde ham.

- Hvis I oplever, at jeg tager fejl, så rådgiv mig og hjælp mig tilbage på rette spor, og adlyd mig, så længe jeg adlyder Gud i jer, siger al-Baghdadi, der er iført en sort turban på videoen.

Han tilføjer, at det er en "tung opgave" at være den første kalif i den islamiske stat.

Videoen er angiveligt al-Baghdadis første offentlige optræden, og der findes i forvejen kun to fotografier af den militante leder, så derfor er det endnu ikke blevet bekræftet, at det med sikkerhed er al-Baghdadi, der optræder på videoen.

Den irakiske regering, som forsøger at nedkæmpe al-Baghdadi og hans mænd, siger, at videoen er falsk. En talsmand fra indenrigsministeriet oplyser, at irakiske soldater sårede al-Baghdadi i et luftangreb "for nylig", og at Isil-lederen befinder sig i Syrien, hvor han bliver behandlet.

Den irakiske regering har den seneste tid dog meddelt, at man har fanget flere eftersøgte militante for derefter at trække meddelelsen tilbage.

Videoen, som foregiver at vise Isil-lederen, er optaget i en moske i den nordlige irakiske by Mosul, som kontrolleres af al-Baghdadis militante gruppe, Islamisk Stat i Irak og Levantens (Isil).

29. juni udråbte al-Baghdadi et islamisk kalifat, der skal omfatte hele den muslimske verden, og som skal leve efter sharialov, men Isil vil begynde med at etablere en stat i et område, der dækker dele af Irak og Syrien, hvor Isil-folk i månedsvis har deltaget i kampe mod præsident Bashar al-Assad.

- Gud gav jeres muslimske brødre en sejr efter flere års jihad og tålmodighed... Så de udråbte kalifatet og gav ansvaret til kaliffen, siger al-Baghdadi.

- Dette er en muslimsk pligt, som har været tabt i århundreder, tilføjer han fra en talerstol i en moske i byen Mosul.

Kampene bølger efter adskillige blodige uger stadig frem og tilbage mellem Isils militante og det irakiske militær, der forsøger at vinde kontrollen tilbage i flere af de byer, Isil har overtaget.

/itzau/AFP