Serbien melder afbud til Melodi Grand Prix i Danmark

Når Danmark til foråret blænder op for det internationale Melodi Grand Prix på Refshaleøen i København bliver det uden et sangbidrag fra Serbien.

Det østeuropæiske land, der vandt konkurrencen i 2007, har nemlig måtte aflyse på grund af for høje omkostninger, melder serbisk stats-tv fredag.

- Denne beslutning er taget grundet økonomiske årsager, især de høje omkostninger, der kræves for at deltage i konkurrencen, lyder det fra kanalen RTS i en erklæring.

RTS, der er Serbiens lokale arrangør af Grand Prix'et siger dog, at de vil overveje "mulighederne for fremtidig deltagelse i konkurrencen, så snart en stabil og tilstrækkelig finansiering tillader det".

Tidligere i år valgte nabolandet Kroatien ligeledes at trække sig fra 2014-konkurrencen. Her var det også økonomien, der var begrundelsen.

Dog blev der i begrundelsen også lagt vægt på landets ringe præstationer de seneste år.

I 2012 takkede Bosnien-Hercegovina, Portugal, Slovakiet og Tyrkiet alle nej til at deltage i 2013-udgaven af Eurovisionens Melodi Grand Prix, hvor danske Emmelie de Forest og sangen "Only Teardrops" som bekendt løb med sejren.

Grand Prix'ets hovedarrangør, European Broadcasting Union (EBU), sagde på det tidspunkt, at de konstant forsøgte "at finde måder at reducere omkostningerne for både deltagende landes tv-stationer og værtslandets".

Men en række nationer finder det altså stadig for dyrt at deltage.

Den historiske musikkonkurrence har et anslået tv-publikum på over 100 millioner mennesker, hvilket gør det til et af verdens meste sete begivenheder.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip