Serbiens landstræner: Danmark straffede vores fejl

Skrevet af admin

14/06/2015

Mest læste i dag

Danmark var effektive og kyniske til at udnytte de fejl, som Serbien begik. Det var årsagen til, at danskerne vandt 2-0 i lørdagens EM-kvalifikationskamp.

Det mener Serbiens landstræner Radovan Curcic, som var dybt skuffet efter nederlaget i Telia Parken.

- Jeg mener, vi spillede en god kamp. Desværre blev vi straffet for hver eneste fejl, vi lavede. Indstillingen på holdet var ok.

- Vi spillede ikke dårligt i første halvleg, vi havde kampen under kontrol. Vi blev bare straffet for vores små fejl, siger Curcic.

Han erkender, at EM-slutrunden er meget langt væk lige nu. Serbien har kun ét point efter fem kampe i gruppen.

Portugal har 12 point, Danmark har 10, mens Albanien har syv point. De to bedste nationer går direkte videre, mens treeren også har en chance.

- Chancerne for at nå til EM er ikke store, men så længe der er en matematisk mulighed, så går vi efter den, siger Curcic.

Danmark vandt også den første indbyrdes kamp på udebane mod Serbien, da de to hold mødtes i fjor. Den kamp endte 3-1 til danskerne.

/ritzau/