Serievoldtægtsmand får tæsk med golfkølle: Tre unge mænd frifundet

Morten Larsen

465 uger siden

|

13/11/2015

Dagens topnyheder

Tre mænd i 20'erne er tidligere i dag blevet frifundet for at have tæsket en voldtægtsdømt mand med en golfkølle i Sverige.

Den 22. august blev Niklas Lindgren sparket og slået med en golfkølle ved et pensionat i den nordlige del af vores naboland – et overfald, der blandt andet resulterede i en brækket næse og flere skader i ansigtet og på kroppen.

Tidligere i dag blev de tiltalte frifundet for episoden, da myndighederne kun har kunne påvise, at de tre unge mænd var i området ved pensionatet på gerningstidspunktet, men ikke har været i stand til at afgøre, hvem der stod bag overfaldet.

Med frifindelsen må den dømte serievoldtægtsmand kigge langt efter de 175.000 svenske kroner, som han forlangte.

Læs også: Advokat stiller klokkeklart spørgsmål til formodet voldtægtsforbryder - nu hyldes hun af tusindvis

Niklas Lindgren blev i 2006 dømt for at stå bag en serie af voldtægter i den nordsvenske by Umeå, hvor han fra 1998 til 2005 spredte skræk og rædsel i bydelen Haga.

Den såkaldte 'Hagamand' blev siden dømt for otte voldtægter af kvinder. Ofrene var i flere tilfælde tæt på at dø i forbindelse med deres voldelige og ufrivillige møde med den i dag 43-årige svensker.

I retten i Haparanda forklarede Niklas Lindgren, at han kort før overfaldet ved pensionatet kørte skrig på sovesalen. Det skriver Expressen.

- Jeg hørte en person råbe bag mig. 'Du er satans ulækker, vi dræber dig', lød det fra Niklas Lindgren i byretten.

- I begyndelsen af overfaldt forsøgte jeg at råbe og bede dem om at stoppe. Efter det kan jeg kun huske meget lidt, forklarede Niklas Lindgren.

De tre frikendte mænd er alle i 20'erne, og de har siddet varetægtsfængslet i flere måneder, men blev i begyndelsen af november løsladt, da beviserne mod dem viste sig at være tvivlsomme. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: