Sexkrænkende kommunalchef bag tremmer: Han gav oralsex til mandlig, sovende kollega

Skrevet af Jesper Larsen

12/01/2015

Dagens topnyheder

Det koster en leder i den norske kommune Øst-Finnmark 3.3 års fængsel, fordi han udførte oralsex på en sovende mandlig kollega efter en bytur i juni sidste år, skriver finnmarken.no.

Den tiltalte har under sagen hævdet, at han ikke kan huske noget fra den pågældende morgen, hvor offeret ved 6-tiden vågnede op på en sofa med bukserne ned om knæene og den dømte i gang med at udføre oralsex på ham.

Den dømte kommunale leder skal desuden betale 150.000 norske kroner i erstatning til offeret, der har været sygemeldt siden voldtægten.

Under retssagen har forsvaret forsøgt at hævde, at den dømte udførte overgrebet i søvne, og derfor skulle frifindes, men retten valgte at følge offerets udlægning, og lagde vægt på, at den dømtes tilstand skyldtes frivilligtt indtag af alkohol. 

DNA fra den dømtes spyt blev fundet på indersiden af offerets underbukser og har været et centralt bevis i sagen. 

Dommen er i tråd med andre sager om voldtægt i Norge.