SF's formand Pia Olsen Dyhr frygter, at kommunernes tilsyneladende spareiver på folkeskoleområdet går ud over de elever, der har særlige behov, og som skal inkluderes i den almindelige undervisning over de kommende år.
Hun kræver derfor 200 millioner om året over tre år i forbindelse med efterårets forhandlinger om finansloven.
- Pengene skal bruges til videreuddannelse, bedre fysiske rammer og til at sikre, at børnene får de voksenressourcer, der er brug for, siger Pia Olsen Dyhr, og slår fast, at kommunerne skal søge om at få del i pengene, så man er sikker på, at de rent faktisk går til det, de er blevet afsat til.
SF's budskab blev allerede fremlagt, da partiet fremlagde sine ønsker til en kommende finanslov. Men det er blevet ekstra aktuelt, efter at Politiken tirsdag skrev, at kommunerne i 2002 brugte 58.313 kroner pr elev, mens beløbet i 2013 var faldet til 51.009 kroner.
Faldet på 13 procent skyldes blandt andet færre elever og sidste års skolekonflikt, men også generelle besparelser, erkender formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V). For kommunerne er i disse år tvunget til at spare og effektivisere mange steder, siger han til Politiken.
Pia Olsen Dyhr vil have ekstra fokus på, om kommunerne bruger de penge på folkeskolen, som de er forpligtet til.
- Vi står over for en kæmpe udfordring med at få folkeskolereformen til at virke, og der er det vigtigt, at der ikke også bliver et økonomisk pres på skolerne.
- Vi skal følge udviklingen tæt, for at se, om de penge, der skal følge barnet kommer med, når børnene med særlige krav bliver inkluderet i folkeskolen. Det kan ikke hjælpe, at der kommer færre ressourcer, siger Pia Olsen Dyhr.
Finansloven ventes at være forhandlet på plads i løbet af november.
/ritzau/
