Det er svært at sige, hvor mange flere der kommer i beskæftigelse som følge af regeringens bebudede integrationsydelse. Det vurderer Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.
Han mener dog alligevel, at det er et konservativt skøn, når regeringen ifølge Berlingske kun forventer, at 283 flere vil få et job næste år.
- Det ser ud til, at man har lavet et meget konservativt skøn og måske ikke forventet, at de, der allerede bor her, kan klare sig bedre end nytilkomne. Men det bør man nok forvente, siger Torben Tranæs til Ritzau.
Han vurderer, at regeringens udregninger blandt andet tager udgangspunkt i effekten af den starthjælp til indvandrere, som VK-regeringen indførte i starten af 00'erne.
- Men udfordringen er, at i 00'erne gjaldt det kun de nytilkomne indvandrere, og det drejede sig derfor om relativt få. Nu gælder det også dem, der allerede er her, og der er der ikke et fortilfælde, at tage udgangspunkt i, siger Torben Tranæs.
- Det kan jo være, at man har vurderet, at potentialet er beskedent, og at de, der kommer hertil, som udgangspunkt er langt fra arbejdsmarkedet. Men jeg tror, at effekten af integrationsydelsen bliver lidt større, siger han.
Ifølge regeringens beregninger vil 21.000 personer næste år blive berørt af integrationsydelsen. Men det vurderes altså kun, at det vil betyde, at 283 får et job.
Ydelsen vil betyde, at et ægtepar over 30 år med børn modtager i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod tidligere 28.832 kroner før skat i kontanthjælp.
/ritzau/
