Signalfejl forsinker tog i det nordjyske

Skrevet af admin

12/01/2015

Dagens topnyheder

Der kan være forsinkelser for flere togpassagerer i Nordjylland, da der er problemer med enkelte signaler mandag morgen.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside. Her fremgår det, at det er signaler mellem Hjørring og Vrå, som ikke virker.

Fejlen med signalerne kan betyde forsinkelser på op til en time, lyder det.

På sin hjemmeside skriver DSB, at der er folk på stedet til at rette op på fejlen, men at det endnu ikke er til at vide, hvornår signalerne virker igen.

/ritzau/