Signalfejl på Fyn: Tog forsinket op mod halvanden time

En signalfejl på jernbanen mellem Middelfart og Odense har drillet DSB og Banedanmark i adskillige timer søndag.

- Uheldigvis så har en meget stor maskine, der er ved at forny sporet over Vestfyn,fået fat i et lyslederkabel, som er det kabel, der transmitterer alle signaler ud til vores respektive signaler og sporskifte på strækningen mellem Odense og Fredericia, siger Peter Svendsen, trafikdirektør i Bane Danmark.

Søndag aften er rejsetiden over Fyn kraftigt forlænget, og passagererne må derfor indstille sig på forsinkelser.

Ved 20-tiden oplyste DSB, at det tager op til 90 minutter længere end normalt at tilbagelægge turen over Fyn.

- Det er vi så i fuld gang med at reparere nu, og samtidig gør vi det, at vi lægger et ekstra kabel væk fra sporet, sådan at vi kan undgå at noget lignende kan ske igen.

- Prognosen lige nu er, at vi vil have udbedret det ødelagte kabel inden midnat, og der vil vi så køre rettidigt igen, siger Peter Svendsen.

Passagerer må altså forvente at forsinkelserne fortsætter det meste af aftenen søndag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip