Sigtet 429 dage: "Jeg er fuldstændigt uvidende om, hvorfor jeg er sigtet i den her sag"

Skrevet af Kirstine Petersen

22/02/2016

Dagens topnyheder

En politivogn rullede op foran Carsten Anhøjs hus i oktober 2014 og parkerede.

Først troede han og konen, at der var sket noget med parrets søn, men betjentene var der ”heldigvis” med et andet ærinde; at anholde og sigte Carsten for at have begået hærværk og kaste med hundelort på ruderne hos et andet par i nabolaget samt at kaste med skrald i deres have. Det skriver dr.dk

Carsten var overrasket, men fulgte med betjentene, der havde fået hans navn af én af de hærværksramte kvinder, et lesbisk par, der mener at have overrasket Carsten midt i gerningerne en sen nattetime.

- Jeg skal jo bare have forklaret, at jeg ikke har noget med det at gøre, siger Carsten Anhøj i en dokumentar, der vises i aften på DR.

Dokumentaren sår tvivl om, hvorvidt Carsten er den rette gerningsmand, men derudover er hovedproblemet, som filmen tager op, at han nu har han været sigtet i 429 dage i sagen.

- Og jeg er stadig fuldstændig uvidende om, hvorfor jeg er sigtet i den her sag, uddyber Carsten Anhøj.

Ifølge dokumentaren er der ikke fundet DNA eller fingeraftryk, der kan kæde Carsten sammen med hærværket. Derimod er han udpeget af den ene af kvinderne, som blev ramt af hærværket.

Hun har beskrevet en bestemt bil, som gerningsmanden kørte i, og har derudover udvalgt Carsten i et 'forbryderalbum', hvor politiet havde placeret et billede af ham.

Det undrer dog eksperter, at sagen endnu ikke er afsluttet i dag; 429 dage senere.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: