Den danske venstreback Simon Poulsen medvirkede lørdag aften til, at hans klub AZ Alkmaar sejrede 3-2 ude over Den Haag i den hollandske Æresdivision.
Den Haag var netop kommet i front kort før pausen, da Poulsen sørgede for endnu et mål efter 45 minutter til 1-1.
I anden halvleg fortsatte AZ scoringen og kom på 3-1, inden hjemmeholdet reducerede til sidst.
Sejren sendte AZ på en foreløbig fjerdeplads med 12 point for syv kampe.
Danskerklubben Ajax skød sig op på andenpladsen med 15 point i kraft af lørdagens storsejr på 5-2 ude over Breda.
Den unge venstreback Nicolai Boilesen lagde op til det første af tre Kolbeinn Sigthorsson-scoringer i kampen.
Den anden dansker i startopstillingen Lucas Andersen fik et gult kort, inden han lod sig udskifte efter godt en time.
PSV Eindhoven fører ligaen med 15 point, men kan bringe sig alene i front med point i søndagens kamp ude mod Heerenveen.
/ritzau/