Sjældent syn: Her kæmper krokodille mod tre løver

Skrevet af Lotte Sørensen

22/08/2014

Mest læste i dag

Amerikanske Kai banks fik et ganske særligt minde med hjem fra en familietur til Kenya. 6. august var de på safari i Samburu National Reserve, hvor de kom helt tæt på de vilde dyr. Her så de helt usædvanligt en krokodille slås med tre løver.

Læs også: Eleverne så det hele: Lærerinde angrebet af løve under cirkusforestilling

- Vi vidste, at det var noget særligt, da vores guide tabte kæben, så snart at løverne hoppede på krokodillen, skriver han til videoen, som blev lagt på Youtube i mandags, og som siden er blevet set knap to millioner gange.

Dyrene kæmpede om en død elefant, der lå i nærheden. Ikke overraskende vandt løverne den ulige kamp.

Læs også: Jægere fanger gigantisk alligator efter 6,5 timer

På videoen ses elefanten uden stødtænder, hvilket har fået folk til at spekulere i, om krybskyttere har dræbt dyret for elfenbenets skyld. Det afviser familien Banks dog ifølge Huffington Post. Den skulle være død af naturlige årsager, og siden har medarbejdere i reservatet fjernet stødtænderne for at holde krybskytterne væk.

Se videoen her: