Sjællandsk gangbro styrter sammen: En bil fanget under broen

Trafikanter får fri bane til igen at bruge en meget benyttet vej i Nordsjælland fredag morgen, lyder det fra Vejdirektoratet torsdag eftermiddag.

Rute 6 Overdrevsvejen syd for Hillerød har været spærret det meste af torsdagen, efter at en lastbil ramte en gangbro, som styrtede sammen.

- Vi får en anmeldelse ved 11-tiden om, at en lastbil med en lift på ladet har påkørt en gang- og cykelbro, siger Henrik Suhr, talsmand i Nordsjællands Politi.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade.

- Der er en bilist, som efterfølgende påkører broen, men vedkommende er ikke kommet slemt til skade, siger Henrik Suhr.

Politiet gik i gang med tekniske undersøgelser på stedet og afspærrede Overdrevsvejen mellem Københavnsvej og Roskildevej - en strækning på omkring fire kilometer.

Det er torsdag eftermiddag uklart, hvorfor lastbilchaufføren påkørte broen - blandt andet vides det ikke, om chaufføren har været påvirket eller kørte for stærkt.

- Det er ting, som vi er opmærksomme på, men som ikke står klart, siger Henrik Suhr.

Torsdag aften og muligvis også nat skal der arbejdes med at få fjernet den påkørte gangbro.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip