Skadet FCM-profil melder fra til landsholdet

FC Midtjylland-spilleren Jakob Poulsen har meldt afbud til fodboldlandsholdets kommende kampe mod Serbien og Rumænien på grund af en skade i læggen.

Det skriver Dansk Boldspil-Union på sin twitter-profil.

Erstatningen for den midtjyske midtbaneprofil, samt de resterende spillere, der skal supplere truppen, bliver udtaget senest på lørdag.

Landstræner Morten Olsen udtog tidligere på ugen 19 spillere til sin landsholdstrup. Det betyder med Poulsens afbud, at fem eller seks spillere mangler at blive udtaget.

Danmark møder Serbien på et tomt stadion i Beograd den 14. november, og fire dage senere venter Rumænien i en testkamp.

Morten Olsen så blandt andre bort fra Nicklas Bendtner til den foreløbige landsholdstrup, men angriberen er blandt dem, som stadig kan nå at blive udtaget.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip