Skibby: Jeg ærgrer mig mere denne gang

Skrevet af admin

28/04/2015
For anden gang måtte den tidligere cykelrytter Jesper Skibby se sig slået ud af realityprogrammet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra", og denne gang sved nederlaget til Brian Nielsen mere.- I dag er jeg skuffet. Det er også, fordi det er Brian, jeg kommer op imod. Og det var en reel dyst for mig, det var lige så svært for Brian, som det var mig for, siger en ærgerlig Jesper Skibby og erkender, at håneretten nu ligger hos den hårdtslående bokser. Aftenens duel i junglen gik ud på, at hver deltager skulle stikke hånden ind i mørke rum, som var fyldte med alt fra slanger og rotter og til tøjdyr. Her skulle de så famle sig frem til kongekroner, og den der fandt flest vandt. Den humørfyldte Jesper Skibby var ellers tidligere slået ud af junglen af entertaineren Amin Jensen i en spisekonkurrence på tid, men da Amin Jensen trak sig fra konkurrencen, åbnede det op for en ledig plads, og det krævede ikke mange overvejelser, før den tidligere cykelrytter takkede ja til endnu en tur i lejren. - Selvfølgelig ville jeg tilbage. Jeg ville da være åndssvag, hvis jeg ikke ville. Så havde det da været dumt at flyve til Sydafrika, griner han. Undervejs i programmet har Jesper Skibby og komikeren Torben Chris opbygget et tæt venskab, og valget faldt også på komikeren, da cykelrytteren skulle vælge en hjælper til aftenens udfordring. - Torben og jeg klikkede allerede ude i lufthavnen. Han er en guttermand, og vi gjorde vores allerbedste. Det lykkedes os bare ikke at finde de sidste to stjerner, forklarer Jesper Skibby, der nu krydser fingre for, at Torben Chris vinder titlen som konge af junglen og 250.000 kroner. Foruden Torben Chris er Stine Kronborg, Brian Nielsen, Gustav Salinas og Sisse Marie tilbage i "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra". Newspaq

Mest læste i dag

For anden gang måtte den tidligere cykelrytter Jesper Skibby se sig slået ud af realityprogrammet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra", og denne gang sved nederlaget til Brian Nielsen mere.

- I dag er jeg skuffet. Det er også, fordi det er Brian, jeg kommer op imod. Og det var en reel dyst for mig, det var lige så svært for Brian, som det var mig for, siger en ærgerlig Jesper Skibby og erkender, at håneretten nu ligger hos den hårdtslående bokser.

Aftenens duel i junglen gik ud på, at hver deltager skulle stikke hånden ind i mørke rum, som var fyldte med alt fra slanger og rotter og til tøjdyr. Her skulle de så famle sig frem til kongekroner, og den der fandt flest vandt.

Den humørfyldte Jesper Skibby var ellers tidligere slået ud af junglen af entertaineren Amin Jensen i en spisekonkurrence på tid, men da Amin Jensen trak sig fra konkurrencen, åbnede det op for en ledig plads, og det krævede ikke mange overvejelser, før den tidligere cykelrytter takkede ja til endnu en tur i lejren.

- Selvfølgelig ville jeg tilbage. Jeg ville da være åndssvag, hvis jeg ikke ville. Så havde det da været dumt at flyve til Sydafrika, griner han.

Undervejs i programmet har Jesper Skibby og komikeren Torben Chris opbygget et tæt venskab, og valget faldt også på komikeren, da cykelrytteren skulle vælge en hjælper til aftenens udfordring.

- Torben og jeg klikkede allerede ude i lufthavnen. Han er en guttermand, og vi gjorde vores allerbedste. Det lykkedes os bare ikke at finde de sidste to stjerner, forklarer Jesper Skibby, der nu krydser fingre for, at Torben Chris vinder titlen som konge af junglen og 250.000 kroner.

Foruden Torben Chris er Stine Kronborg, Brian Nielsen, Gustav Salinas og Sisse Marie tilbage i "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra".

Newspaq