På denne plads er der givet knap 1200 p-bøder på fire år.
Lige nu læser andre
Forvirringens slør ligger tungt over parkeringspladserne i flere danske bymidter, hvor selv de mest velmenende bilister risikerer at få en afgift, selvom de har betalt.
I Køge er situationen særlig grel. Ved Bjergstien deler en privat aktør og kommunen pladsen mellem sig, men det er ikke altid lige let at aflæse, hvor man hører til. Skiltene afslører ikke meget, og appen efterlader mange i tvivl.
I fire år har det ført til næsten 1200 p-bøder
Det skriver DR
Læs også
Det mærkede Orsolya Papp på egen pengepung. På blot én måned modtog hun to parkeringsafgifter – ikke fordi hun undlod at betale, men fordi beløbet røg til den forkerte modtager.
“Jeg er ikke en ældre person, jeg er omstillingsparat og kan godt aflæse skilte – alligevel synes jeg, det er meget forvirrende, hvem man skal betale til i appen,” siger hun.
Og hun er langt fra alene. Flere parkerende i området udtrykker samme usikkerhed, og det får nu både forbrugere og erhvervsliv til at råbe vagt i gevær.
Manglende klarhed
FDM ser samme tendens på landsplan. Problemet bunder ifølge organisationen i manglende ensartethed og uklar skiltning.
“Det er særligt frustrerende for bilister, når de forsøger at følge reglerne, men på grund af en misforståelse eller utilstrækkelig skiltning ender med at betale til den forkerte,” siger Lennart Fogh fra FDM.
Butiksejere i midtbyen frygter, at de forvirrende forhold får kunderne til at vælge butikker i omegnens centre, hvor reglerne er enklere.
Handelsstandsforeningen kræver nu, at reglerne samstemmes og gøres gennemskuelige.
I mellemtiden vælger Orsolya Papp at køre udenom midtbyen. Det er ganske enkelt ikke risikoen værd, lyder hendes vurdering.