Lige nu læser andre
Skuespilleren og sangerinden Zooey Deschanel har hovedrollen som den lettere excentriske karakter Jess i komedieserien “New Girl”.
Men måske lægger den skæve og kreative karakter ikke så langt fra virkeligheden. I et interview i showet “Today” afslører hun, hvordan hendes nyfødte datter fik navnet Elsie Otter.
– Vi elsker begge navnet Elsie og vi elsker oddere. De er virkelig søde, og de er også kloge. De bruger redskaber, og de holder i hånd, når de sover forklarer den 35-årige skuespillerinde.
Zooey Deschanel og hendes mand, produceren Jacob Pechenik, afslørede i begyndelsen af august, at de netop var blevet gift og havde fået deres første barn. Og det nybagte forældrepar lagde ikke skjul på stoltheden over den nyfødte tilføjelse til familien.
Læs også
– Min baby kommer til at stille op som præsidentkandidat. Hun forholder sig tavs til alle de vigtigste problemstillinger, men hun er meget mere nuttet end Donald Trump, jokede “Yes Man”-skuespillerinden på Twitter.
Zooey Deschanel har taget barselsorlov fra hitserien “New Girl”, og det har givet plads til en gæsterolle til “Transformers”-skuespillerinden Megan Fox. Mens karakteren Jess er væk, lejer den 29-årige skuespillerinde nemlig hendes værelse.
/ritzau/FOKUS