Forside Nyheder Skuespiller død af lungebetændelse

Skuespiller død af lungebetændelse

Skuespiller død af lungebetændelse

Skuespilleren Bob Hoskins er død af lungebetændelse. Det bekræfter skuespillerens agent. Han blev 71 år gammel, skriver BBC og Sky News på Twitter.

Skuespilleren fik sit gennembrud i Hollywood som privatdetektiv omgivet af tegnefilmsfigurer i “Who framed Roger Rabbit” i 1988.

Og med flere end 100 film- og tv-produktioner i bagagen har han spillet alt fra pave og familiefar til skurketyper som Mussolini, J. Edgar Hoover og Khrusjtjov.

Bob Hoskins annoncerede i august 2011, at han trak sig tilbage fra skuespillet efter en Parkinson-diagnose året før.

/ritzau/

Ads by MGDK