Skuespiller dropper hovedrolle i storfilm

Efter flere måneders spekulationer blev det i sidste måned afsløret, hvem der skulle have hovedrollerne i "Fifty Shades of Grey"-filmene. Men nu skal der findes en ny Christian Grey.

Den britiske skuespiller Charlie Hunnam var blevet valgt til at spille Christian Grey i filmatiseringen af de erotiske noveller, men nu er han sprunget fra. Det skriver Reuters.

- Holdet bag "Fifty Shades of Grey" og Charlie Hunnam er blevet enige om at give rollen som Christian Grey til en anden, eftersom Hunnams travle program ikke giver ham tid til at forberede sig til rollen, skriver Universal Pictures i en pressemeddelelse.

Den 33-årige skuespiller, der er mest kendt for sin rolle i tv-serien "Sons of Anarchy", skulle have spillet overfor skuespillerinden Dakota Johnson i filmene.

Den erotiske bogserie, der er solgt i over 70 millioner eksemplarer på verdensplan, handler om den unge studerende Anastasia Steel, der møder forretningsmanden Christian Grey, som introducerer Steel for en verden af seksuel dominans.

Det vides endnu ikke, hvem der skal erstatte Charlie Hunnam i "Fifty Shades of Grey".

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip