Skuespiller forladt af Madonna på natklub

Skrevet af admin

14/03/2014

Dagens topnyheder

Året er 1984 og Rob Lowe er et af Hollywoods hotteste unge navne. Men mens damernes flokkedes om den unge stjerne, havde han kun øje for én.

Det var ingen mindre end Madonna, fortæller Lowe i sin nye bog "Love Life", hvor han afslører, at han første gang fik øjnene op for sangerinden under en koncert i Los Angeles. Det skriver Female First. 

- Hun var smuk og ung, og så var hun single, så jeg satte mig på første række. Hun var en åbenbaring, fortæller skuespilleren.

Sangerinden inviterede selv den unge stjerne backstage efter koncerten, og det møde resulterede i en date på en natklub kort tid efter. Men det gik ikke helt som Lowe havde planlagt.

- Madonna og jeg sad i VIP-sektionen og snakkede om, hvor vi skulle tage hen efter festen, da hun pludselig sagde: "Lad os danse!". "Jeg venter her", sagde jeg, og så vandrede hun ud i natklubben uden mig, skriver skuespilleren, der aldrig fik superstjernen helt på krogen.

Rob Lowes seneste bog kommer på markedet i USA i næste måned.

Newspaq