Ny app tager danskerne med storm.
Lige nu læser andre
Når man står i supermarkedet og fylder kurven, er det sjældent kun prisskiltet, der afgør valget.
For nogle vejer kvalitet tungest, mens andre kigger på klimaaftryk eller politiske hensyn.
Samtidig er hverdagen i stigende grad rykket over på digitale platforme, og udviklingen fortsætter med fuld fart.
Smartphones er derfor blevet en fast del af dagligdagen, og nu skaber en ny app opmærksomhed.
Det skriver TV MidtVest.
Læs også
Slår Kørekort og MitID
21-årige Jonas Pipper og hans kammerat Malthe Hensberg har lavet appen UdenUSA.
Her kan forbrugere scanne varer og se, om de har amerikansk oprindelse.
I øjeblikket ligger appen nummer ét på den danske Apple App Store blandt gratisapps i kategorien Værktøjer.
Dermed er den foran velkendte apps som Sundhedskortet, Google, Kørekort og MitID.
“Det er surrealistisk, at der er så mange, der bruger noget, vi har lavet, og at folk faktisk går op i det,” siger Jonas Pipper.
Læs også
Han holder sabbatår og bruger det meste af sin tid på at udvikle og markedsføre apps sammen med sin kammerat. Lige nu fylder UdenUSA langt det meste.
En såkaldt Megafon-undersøgelse, som blev foretaget i foråret 2025, afslørede, at 47 procent af danskerne bevidst undgår amerikanske varer.
Jonas Pipper peger dog på, at man skal huske at læse det med småt i appen.
Visse brands har amerikanske rødder, men har stadig produktionen i Danmark, hvilket er lidt en gråzone.
Debatten er blusset op
Selvom appen har været tilgængelig i ni måneder, tog interessen for alvor fart, da debatten om Grønland, Kongeriget Danmark og Donald Trump igen fyldte i medierne.
Læs også
Det fik de to venner til at skrue op for markedsføringen på sociale medier.
På bare en uge har deres videoer på Facebook fået over 600.000 visninger.
“Vi kunne se, at folk virkelig begyndte at gå op i at finde ikke amerikanske varer, og at det der boykot er en rigtig ting. Det er ikke bare noget, man snakker om,” siger Jonas Pipper.
Gratis for brugerne
Appen kan bruges gratis, men der findes også en betalt mulighed.
Jonas Pipper afviser dog, at projektet handler om at tjene på verdenssituationen.
Læs også
Han forklarer, at betalingen først og fremmest skal dække udgifterne og sikre, at projektet kan fortsætte.