Snedigt: Bob hyrede kineser til at lave arbejdet

Skrevet af Ann Katrine Warren

17/01/2013

Dagens topnyheder

Når nu virksomheder kan outsource opgaver til Kina, så kan jeg vel også.

Det var tilsynelandende tankegangen hos den amerikanske softwareudvikler "Bob". Han hyrede en kinesisk "underleverandør" til en brøkdel af hans egen løn og brugte selv arbejdstiden på at surfe på nettet. Det skriver The Register

Fidusen fungerede så godt, at Bob blev anset som virksomhedens bedste udvikler og ekspert i en række programmer. Men faktisk så hans arbejdsdag sådan ud:

9.00: Møde på arbejde og surfe på Reddit et par timer. Se videoer med katte.

11.30: Spise forkost.

13.00: Tid til Ebay.

Cirka 14.00: Opdatere Facebook og LinkedIn.

16.30: Afsluttende mail til ledelsen.

17.00: Fyraften.

Samarbejdet med kineserne fungerede faktisk så godt, at Bob også tog opgaver for andre firmaer og tjente flere 100.000 dollars på det.

Snyderiet blev dog opdaget, da virksomhedens IT-afdeling bemærkede, at der via Bobs VPN-adgang kom trafik ind fra Shanyang i Kina på virksomhedens hovedserver.

Bob arbejder ikke længere i firmaet.