Forside Nyheder Socceroos tager fusen på tyske verdensmestre

Socceroos tager fusen på tyske verdensmestre

Socceroos tager fusen på tyske verdensmestre

Lige nu læser andre

Det australske fodboldlandshold skabte onsdag aften en stor overraskelse, da det på udebane fik 2-2 i en testkamp mod verdensmesteren Tyskland.

“Socceroos” var endda få minutter fra en regulær sensation i form af sejr, men Tyskland fik trods alt hentet uafgjort hjem mod de asiatiske fodboldmestre.

Kampen i Kaiserslautern begyndte ellers helt som forventet, og efter 17 minutter var hjemmeholdet foran. Borussia Dortmund-stjernen Marco Reus var på pletten til 1-0.

Men trods tysk overvægt i spil udlignede Australien til 1-1 efter 40 minutter på James Troisis hovedstød.

Læs også

Fem minutter efter pausen kom Australien også i front, da Mile Jedinak fra godt 20 meter følte et frispark direkte ind i målhjørnet.

Det lignede den helt store sensation indtil det 81. minut, da Inters lejesvend Lukas Podolski udlignede til slutresultatet og altså reddede verdensmesteren fra 2014 fra et overraskende nederlag.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK