Sodavand påvirker unge pigers underliv

Skrevet af Sol Stoffregen

30/01/2015

Mest læste i dag

Det har længe været kendt, at sukkersodavand skal holdes på et minimum af sundhedsmæssige årsager. Men ny forskning peger på endnu en grund til, at især unge piger skal holde igen med sodavand.

Amerikanske forskere konkluderer i en ny rapport, at piger, der drikker 1,5 glas sukkerholddig sodavand om dagen, får deres menstruation tre måneder tidligere. Det skriver videnskabsmagasinet Live Science

Læs også: Pas på: Her er 5 mad- og drikkevarer, der gør dig mere sulten

Undersøgelsen bygger på 5.500 amerikanske piger i alderen 9-14 år, der ikke havde fået deres menstruation endnu.

- Vores undersøgelser bidrager til den stigende bekymring over det udbredte forbrug af sukkersødede drikkevarer blandt børn og unge i USA og andre steder, udtaler førsteforfatter og lektor ved Harvard Medical School, Karin Michels, i en pressemeddelelse.

Læs også: 4 menstruationsproblemer, som du ikke skal ignorere

Det viser sig, at det kun er drikkevarer med tilsat sukker, som spiller ind på pigernes menstruation, mens juice uden tilsat sukker ikke gør.

Forskerne er ikke færdige med at studere sammenhængen mellem sukkersodavand og tidlig menstruation, og derfor skal de foreløbige resultater tages med et gran salt, indtil der er flere resultater.