Sønderjyder skal bekæmpe nordjyske vandmasser

Beredskabsstyrelsen tilkalder mandskab helt fra Sønderjylland for at bekæmpe vandmasser i Vendsyssel. Cirka 50 mand er torsdag morgen indsat fra styrelsens side. Det oplyser stabschef Claes Mørch fra Beredskabsstyrelsen i Nordjylland.

- Vi har i øjeblikket indsat folk tre steder. Det drejer sig om et villakvarter i Lendum, centrum af Lendum og en gård i Tårs, fortæller Claes Mørch til Ritzau.

Beredskabsstyrelsen, som hører under staten, assisterer de kommunale beredskaber ved større hændelser, hvor der er brug for meget mandskab.

Ud over mandskab fra Beredskabsstyrelsens nordjyske afdeling, som ligger i Thisted, er der ifølge Claes Mørch tilkaldt personale fra Herning. Selv helt fra Sønderjylland er der folk på vej.

/ritzau/

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip