Forside Nyheder Sønderjyske er ny isduks efter storsejr over Rødovre

Sønderjyske er ny isduks efter storsejr over Rødovre

Sønderjyske er ny isduks efter storsejr over Rødovre

Lige nu læser andre

Metalligaen i ishockey er mere jævnbyrdig i denne sæson end længe set, og klubberne skiftes nærmest til at sætte sig på førstepladsen fra runde til runde.

Således også efter tirsdagens kampe, som resulterer i en ny nummer ét i form af mestrene fra Sønderjyske.

Sønderjyderne vandt hjemme hele 7-3 over Rødovre Mighty Bulls i en kamp, hvor Cory Quirk var i overordentlig spillehumør.

Den amerikanske angriber var involveret i fem af hjemmeholdets mål og blev noteret for én scoring og fire assister.

Læs også

I aftenens anden kamp sørgede Rungsteds Joel Johansson for tre vigtige point på udebane mod Aalborg Pirates, da han knap otte minutter før tid scorede til slutresultatet 3-2.

Aalborg førte ellers 2-0 efter de første to perioder, men en lynstart af gæsterne i tredje periode med to mål inden for de to første minutter resulterede i udligning.

Sønderjyske har 30 point for 16 kampe. Det er ét point mere end Odense, som dog har spillet to kampe færre.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK