Sønderjyske har overskud på 16 millioner kroner

Sønderjysk Elitesport har lagt årene med underskud bag sig og præsenterer et overskud for det seneste regnskabsår på små 16 millioner kroner efter skat.

Det er fjerde år i træk, at sportskoncernen bag Sønderjyskes fodbold-, ishockey- og håndboldhold har overskud på driften.

- Der er styr på den daglige drift i de enkelte sportsselskaber. Hvert selskab har sin selvstændige økonomi, der skal levere et resultat i balance, siger formand Claus Guldager i en pressemeddelelse.

Mens herrehåndbolden bidrager med et overskud på 414.000 kroner, så er damehåndbolden den eneste afdeling, der influerer negativt på årets resultat med et underskud på 466.000 kroner.

Ishockeyholdet, der blev danske mestre i sidste sæson, har et overskud på en lille million kroner, mens superligaholdet i fodbold bidrager med 7,1 millioner kroner.

Den største bidragyder til det store overskud er "Fonden til fremme af elitesport og kultur i Sønderjylland", også kaldet EK-fonden. Fonden bidrager til det samlede overskud med 7,2 millioner kroner.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip