Sønderjyske-træner accepterer karantæne: Sagt er sagt

To kampes karantæne. Det var konsekvensen for Lars Søndergaard, der søndag rettede kritik på Twitter mod dommer Anders Poulsen i kampen mellem FC København og Randers.

- Jeg må acceptere dommen. Jeg har beklaget, at kritikken kom ud med navns nævnelse. Det fortryder jeg, men sagt er sagt. Det er ærgerligt at skulle sidde udenfor, siger Lars Søndergaard til Ritzau.

På Twitter lød kritikken således:

- Anders Poulsen??? Undlader rødt til Gislason (FCK-spiller Rurik Gislason, red.), derefter billigt straffe. Skal han dømme i Kbh?

Søndergaard ønskede dog ikke at hænge dommeren ud, siger han, men ville skabe debat om dommerne generelt efter en stribe tvivlsomme kendelser.

- Det var ikke for at hænge Anders Poulsen ud. Det var fordi, der har været tvivlsomme kendelser og mangel på linje. Hvornår der bliver dømt straffe, og hvornår der ikke bliver.

- Det er fint nok med debat, men den skal heller ikke tage overhånd. Jeg vil helst have fokus på fodbold og ikke så meget det, der foregår udenom spillet, siger træneren.

Han må nu sidde uden for i superligakampen på lørdag hjemme mod FC Midtjylland og i pokalkampen ude mod AGF tirsdag den 28. oktober.

Men det får ingen sportslig betydning, mener Søndergaard, der overdrager ansvaret til sin assistent Peter Enevoldsen.

- De andre gange, Peter har haft ansvaret, har vi vundet eller spillet uafgjort. Forberedelsen er den samme, og så er der nogle små justeringer undervejs i kampen, men det kan han sagtens klare.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip