Søren Rieks skifter til svensk fodbold

Skrevet af admin

09/08/2014

Dagens topnyheder

Offensivspilleren Søren Rieks skal i de kommende tre sæsoner spille for IFK Göteborg i Sverige.

Det skriver den svenske klub på sin hjemmeside lørdag.

Klubben henter Søren Rieks i NEC Nijmegen, der i den forgangne sæson rykkede ud af den bedste hollandske række.

- For mig findes der ingen større klub i Sverige, siger Rieks til klubbens hjemmeside.

Aktuelt befinder klubben sig dog på en sjetteplads i den svenske liga.

I Göteborg får Rieks dansk selskab af Lasse Vibe, der optræder med stor succes i Allsvenskan, hvor han er topscorer.

Søren Rieks fik sit gennembrud for Esbjerg i Superligaen og blev i 2012 solgt til Nijmegen.

27-årige Rieks fik som Esbjerg-spiller også debut på det danske landshold, hvor han har spillet tre A-landskampe, den seneste i 2010.

/ritzau/