23-årige Kayleigh Davis var ude for enhver mors mareridt, da hun måtte sige farvel til sin nyfødte datter, der døde på grund af alvorlige nyreproblemer.
På et hjerteskærende fotografi kan man se, hvordan den skotske kvinde sidder med liget af sit afdøde barn i armene.
Tre år er gået, siden Kayleigh Davis mistede sin lille datter, Brooke.
Hun kæmper ikke bare med følelsen af sorg og tab, men også skammen over, at at hun ikke har råd til at betale for en gravsten til den lille pige.
- Jeg føler mig skyldig, hver gang jeg besøger hendes grav, siger Kayleigh Davis, der bor i Edinburg med sin kæreste.
Til Daily Record forklarer hun, at det arbejdsløse par er ramt af skam over, at de ikke er i stand til at betale for en gravsten.
I desperation har Kayleigh Davis derfor valgt at lave en digital indsamlingsside, hvor målet er at få samlet omkring 8.000 kroner til en sten.
Lykken var enorm hos parret, da de i foråret 2013 blev klar over, at de skulle være forældre til en lille pige.
- Vi kunne ikke vente med at blive forældre, forklarer Kayleigh Davis.
De lykkelige babydrømme blev fire måneder senere til et mareridt, da en scanning her afslørede, at deres datter led af alvorlige helbredsproblemer.
Lægernes dystre forudsigelser viste sig at holde stik - den lille pige døde få timer efter sin fødsel, da hun lå i sin mors arme.
- Jeg kunne mærke et meget svagt hjerteslag. Hun blev klassificeret som dødfødt, siger Kayleigh Davis til avisen.
Læs også: Sorgramt mor skriver sms’er til sin døde søn: Pludselig får hun svar
Parret havde svært ved at sige farvel til pigen, og derfor valgte de at udskyde begravelsen, så de kunne besøge den lille krop på hospitalet i de efterfølgende syv uger.
- Jeg gav hende tøj på og badede hende. Vi ville ikke give slip på hende, da hun var vores ønskebarn, siger Kayleigh Davis.
Men så kom dagen, hvor de skulle sige et sidste farvel til pigen.
De sørgende forældre brugte 15.000 kroner på en lille begravelse, men det lykkedes dem ikke at få råd til en gravsten.
Hver dag besøger den 23-årige kvinde kirkegården, hvor hun må kigge langt efter stenen.
Nu håber hun, at indsamlingen kan være med til at sikre et værdigt minde til den lille pige.
- Vi har billeder af hende på væggene i huset, og jeg tænker på hende hele tiden, siger Kayleigh Davis, der heldigvis kan glæde sig over, at hun i dag er mor til to små piger på halvandet år og 22 uger.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: